lækagesøgning efter metan

vi bruger en avanceret laserbaseret målemetode til at hurtigt og præcist identificere metanlækager fra biogasanlæg.

vores metode

øger sikkerheden med dronebaseret lækagesøgning

sikrer hurtig identifikation af metan lækager

forebygger driftstab og sikrer økonomisk vækst

inspektion af biogasanlæg  

Ved lækagesøgning af et biogasanlæg anvender vi en avanceret laserbaseret målemetode, der gør det muligt at hurtigt og præcist, identificere metan i området. Vores drone flyver i cirka 25 meters højde, hvor vi foretager systematiske målinger for hver meter og dermed skaber et tæt net af datapunkter. Disse målepunkter bearbejdes i realtid gennem vores algoritme, som filtrerer baggrundsværdier og gør det muligt at skelne mellem naturligt forekommende metan og lækager fra anlægget.

Resultaterne integreres direkte i vores online kundeportal Biogas Grid Viewer, hvor vores kunder får et overskueligt GIS-kort og interaktive visualiseringer. Portalen giver et klart overblik over fund, koncentrationer og potentielle lækagekilder – samtidig med adgang til en fuld historik, så udviklingen kan følges over tid. Metoden sikrer ikke kun en hurtigere og mere sikker inspektionsproces sammenlignet med konventionelle metoder; den leverer også værdifuld dokumentation, der kan bruges til at styrke beslutningsprocesser, optimere vedligehold og dokumentere indsatsen over for myndigheder.

forberedelser  

Bio1

Droneflyvningen planlægges ud fra anlæggets layout, sikkerhedskrav og driftssituation, så vores kunder får en effektiv inspektion uden at driften forstyrres.


inspektion

Bio2

Dronen flyver systematiske baner i 25 meters højde, foretager målinger for hver meter og sikrer fuldstændig dækning af hele anlægget.


analyse

Alle målepunkter behandles af vores avancerede algoritme, som filtrerer baggrundsdata og fremhæver tydelige mønstre og mulige lækagekilder.


visualisering  

Resultat omsættes til interaktive GIS-kort og rapporter, som giver vores kunder et klart overblik og konkrete anbefalinger til handling


4 inspektioner / år skaber tryghed

Med fire årlige droneinspektioner får vores kunder et kontinuerligt overblik over anlæggets tilstand. Det betyder hurtigere opdagelse af lækager, færre driftsforstyrrelser, en stærk, datadrevet historik og en gnidningsfri gennemgang ved den årlige kontrolrapport til Energistyrelsen.

kontrolrapport til energistyrelsen

MONITHOR er optaget på Energistyrelsens positivliste og tilbyder vores kunder både udarbejdelse og indberetning af kontrolrapporter jf. BEK nr. 530 af 28/05/2024.

Har I spørgsmål, eller ønsker I at lade os stå for rapporteringen, er I altid velkomne til at kontakte os her