lækagesøgning efter varmetab

Dronebaseret termografi til at hurtigt og præcist identificere varmetab og lækager i fjernvarme ledningsnettet.

vores metode

Hurtig identifikation af varmetab og lækager

Understøtter vedligeholdelsesstrategi og prioritering af ressourcer

forebygger driftstab og sikrer økonomisk vækst

inspektion af FJERNVARMENET 

Ved inspektion af fjernvarmenet anvender vi dronebaserede termiske kameraer, der registrerer temperaturvariationer med høj præcision. Dronen flyver i systematiske baner over byen, typisk i 100 meters højde, og optager termiske billeder med præcise temperaturdata for hele strækningen. De termiske målepunkter bearbejdes efterfølgende og omsættes til detaljerede ortofotos, som GIS-lag, hvor varmetab og potentielle lækager fremhæves tydeligt.

Resultaterne integreres direkte i vores online kundeportal Nightwatch Thermal GIS, hvor vores kunder får adgang til interaktive kort og visuelle analyser. Portalen giver et klart overblik over fund og afvigelser – samtidig med adgang til hele inspektionshistorikken, så udviklingen kan følges over tid. Metoden sikrer ikke kun en hurtigere og mere effektiv inspektionsproces sammenlignet med manuelle metoder; den giver også værdifuld dokumentation, som kan bruges til planlægning, prioritering og beslutninger i forbindelse med vedligehold og reparationer.

forberedelser  

Fjernvarme1

Droneflyvningen planlægges ud fra ledningsnet, sikkerhedskrav og terræn, så vores kunder får en komplet og effektiv inspektion.


inspektion

Dronen udfører systematiske termiske målinger i høj opløsning, der dækker hele fjernvarmenettet uden afbrydelse af driften.


analyse

Fjernvarme3

Alle termiske data behandles af vores algoritmer, som tydeliggør varmetab, utætheder og kritiske afvigelser i ledningerne.


visualisering  

Resultaterne præsenteres i Nightwatch Thermal GIS som farvekodede ortofotos og interaktive kort, der giver vores kunder klare handlingspunkter.


LEDNINGSREGISTRERING & OPDATERING

Mange fjernvarmeledninger ligger ikke præcist, hvor de er angivet i de eksisterende ledningsfiler. Det kan skabe usikkerhed i både drift og planlægning. MONITHOR tilbyder derfor en service, hvor vi under inspektionen registrerer og dokumenterer eventuelle afvigelser. På baggrund af vores data kan ledningsfilerne opdateres, så de afspejler den faktiske placering.

Denne service giver vores kunder et mere præcist datagrundlag, som både øger driftssikkerheden og gør vedligeholdelsesarbejdet mere effektivt. Samtidig styrkes den langsigtede planlægning, da opdaterede ledningsfiler reducerer risikoen for fejl og uforudsete omkostninger.

ÅRLIGE INSPEKTIONER skaber tryghed

Med årlige droneinspektioner får vores kunder et kontinuerligt overblik over fjernvarmenettets tilstand. Det betyder hurtigere opdagelse af varmetab, bedre planlægning af vedligehold, lavere energiomkostninger og et solidt datagrundlag til dokumentation og rapportering. Har I spørgsmål, eller ønsker I at høre mere, er I altid velkomne til at kontakte os her